mandag den 10. juni 2013

First wedding anniversary in Cairns

Den 26. maj havde vi 1 års bryllupsdag, og det havde vi besluttet skulle fejres med en forlænget weekendtur til Cairns. Cairns ligger godt 1800 km nord for Brisbane - også ved kysten. Jeg (Maria) har jo fri hver torsdag og fredag, så vi tog afsted torsdag morgen og var tilbage i Brisbane igen søndag sidst på eftermiddagen. (Det kan i den grad anbefales at have en arbejdsuge på tre dage og så fire fridage:-)).

Vi havde booket et tidligt morgenfly torsdag, så vi havde det meste af torsdag i Cairns. Der er omkring 6-7 grader varmere deroppe, så det var dejligt at komme derop og blive varmet lidt igennem. Her i Brisbane er det godt 20 grader hver dag. Det er selvfølgelig også okay, når man tænker på, det er vinter...;-) Torsdag hyggede vi med frokost på en café og en dejlig gåtur på Esplanaden.

Vi havde booket en sejltur på Tully River, hvor vi skulle ud og white water rafte. Det var en virkelig fed oplevelse!! Vi var 6 mand i båden og en guide, der fortalte hvordan vi skulle padle, "Paddle forward, back way paddle, break, everyone down, everyone move to left, everyone move to right" osv. Guiden fortalte også om naturen og floden vi sejlede på. Der kommer en lille GoPro film senere:)
Lørdag fik vi shoppet lidt i byen. Man kan tydeligt mærke, at Cairns ligger tættere på Asien end f.eks. Sydney og Brisbane. Der er rigtig mange asiatere i Cairns, og vi så faktisk også en del aboriginals (Australiens indfødte) deroppe.

Rasmus havde lavet en overraskelse til mig lørdag aften. Vi blev hentet af taxa på hotellet og kørt en time nordpå, tæt på noget der hedder Port Douglas. Vi blev sat af på en lille vej ved regnskoven, hvor der var ild, da vi kom... En dame bød os velkommen og viste os ind af en fin sti med fakler, som oplyste stien. Vi kom frem til "restauranten", som var midt ude i regnskoven under et stort sejl. Her nød vi en meget lækker 6 retters middag med tilhørende vin. Der var livemusik og meget hyggelig belysning. En super aften hvor vi bl.a. både fik smagt kængurukød og krokodillekød.
Inden vi skulle hjem søndag gik vi en tur i Cairns i et regnskovsområde.
En meget hyggelig forlænget weekend og god måde at fejre 1 års bryllupsdag på:-)

Sidste weekend havde vi besøg af de to danske par til tapas og vin lørdag. Det var også rigtig hyggeligt! Ja, de endte med at blive helt til kl. 2.30. Vi har nok ikke været så længe oppe siden vores bryllup, så vi var ret trætte søndag. Men det hjalp med en god gåtur søndag efterfulgt af de samme gæster som hjalp med at spise en masse af vores rester. De tog først hjem søndag kl. 17.
Det er lidt svært at forklare, nogle af jer der har rejst en del forstår os måske.. Det er sådan, når man er ude at rejse (så langt væk og i længere tid) og møder andre danskere, så er det lidt som om, man bare hurtigt bliver rigtig gode venner. Man har pludselig en masse til fælles og kan snakke i timevis om alt muligt - blot fordi man er dansker. Det lyder lidt skørt, men sådan er det faktisk. Men det er hyggeligt:-)

Knus Rasmus og Maria








søndag den 9. juni 2013

Video fra Great Barrier Reef


Så blev vi endelig færdig med at fumle rundt med video filerne fra vores nye GoPro kamera :-)
Det er meget tydeligt at se, vi er nybegyndere. Men lige meget hvad synes vi det er blevet rigtig godt med billeder fra verdenen under havets overflade.

Klik på linket og videoen åbner

https://www.dropbox.com/s/qah2p0kclkjwxdw/Whitsundays.mov

Ha det godt

Kh
Maria og Rasmus