fredag den 18. januar 2013

Første hilsen fra Australien


Hej alle.
Efter adskillige forespørgsler (Linda!!:)) om første hilsen fra Australien på vores blog (mor:-)) kommer den hermed.
Vi har nu været afsted en uge, og der er allerede sket meget. Første uge har vi tilbragt på hotel Dolma her i Melbourne. Vi har været ude at se noget af byen hver dag. Dog lidt forskelligt hvornår på dagen vi kom afsted, da vi har haft lidt jetlag.
I Melbourne har vi bl.a.:
  • Været oppe i Eureka Skydeck, som er en mega høj bygning med 88 etager. Vi skulle heldigvis med elevator derop – 9 meter pr. sekund, så det gik hurtigt. Vi fik også begge propper i ørerne.
  • Drukket en eftermiddagsøl i solen ved Yarra River, som er en lang flod, der løber gennem hele byen.
  • Været på Queen Victoria Market dag og aften
  • Gået tur i Royal Botanic Garden
  • Kørt rundt med en turistbus og set forskellige turistmål
  • Været på Starbucks, McD og selvfølgelig Subway og få en tuna classic (Lise Lotte;-))
  • Mødtes med to af de piger fra familien hvor Rasmus boede, da han arbejdede på fårefarmen
  • Været til Australian Open og bl.a. set Maria Sharapova vinde 6-0, 6-0.
Det var lidt kort nyt fra Australien.
Håber I alle har det godt derhjemme. Vi hører, I har fået en masse sne. Det er ikke lige tilfældet her, kan man sige. Det kan på alle måder VARMT anbefales at tage til Melbourne.
Temperaturen hernede har skiftet en del den første uge. Første dag vi var her, var der 37 grader varmt – pyha!! De efterfølgende dage har det måske været omkring 23-25 grader og i dag 29 grader. I morgen igen op til 39 grader, VILDT!!

I hører fra os senere igen!

Kærlig hilsen
Rasmus og Maria






Ingen kommentarer: